Billund er Børnenes Hovedstad. Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere.

Vi er alle født nysgerrige. Vi lærer om livet gennem leg.
Men jo mere vi lærer, jo mindre leger vi. Og derfor mister vi gradvist evnen til at forestille os andet end det, vi ved.

Fornøjelsen ved det absurde afløses af viden og vanetænkning. Og pludselig er vi selv lige som de voksne, der ikke forstod os som børn.

Vi må forstå at voksne kan lære mere af børn, end børn kan lære af voksne. For det handler om at skabe sammen. Og det ved børn mere om end de fleste. Når man leger sammen, skaber man verdener, som ingen før har set, og finder løsninger, som ingen før har tænkt.

Det er det vi vil. Skabe verdener og løsninger, som ingen før har set eller tænkt. Vi vil gøre Billund kommune til et sted i børnehøjde, der indbyder til eventyr og udforskning. 

Billund skal kort sagt være verdens bedste by for børn. Og for verden

Børnenes Hovedstad

Børnenes Hovedstad forener lokale offentlige organisationer, virksomheder og kulturelle foreninger i en fælles vision og forener alle i et fælles mål om at gøre Billund kommune til Børnenes Hovedstad.

Børnenes Hovedstad udvikler strategiske initiativer der har til formål at realisere Billund kommune som Børnenes Hovedstad, herunder at initierer og drive relevante projekter sammen med partnerne. 

Hvorfor gør vi det?

Lærere, forskere og politikere overalt i verden er enige om, at børn har brug for kompetencer, der gør det muligt for dem at samarbejde, kommunikere, tænke kritisk, løse problemer og være kreative.

Børn har brug for verdensborgerkompetencer til at navigere rundt i egne liv og de mange muligheder i samfundet. Billund, Børnenes Hovedstad, ønsker derfor at investere i børns kompetencer.

Hvorfor lege?

Der er et presserende behov for at styrke vores børn til at få succes i denne verden – og læring gennem leg er en af de mest meningsfulde måder at gøre det på.

LEGO Fonden forklarer hvorfor.